Historien

På øen Sundøy i det nordlige Norge lever ”Kystfolket under Polarcirklen”. Her var en mand, der arbejdede som lods på den midterste del af den lange Norske kyststrækning. Med et vejr, som oftest var meget omskifteligt, var det vigtigt hurtigt og nemt at kunne skifte tøj. Uanset om man arbejder som lods, fisker, sejler eller med andet udendørs arbejde. Manden havde en søn, der også sejlede meget og havde brug for tøj til det omskiftelige vejr. Han hed Ole Sundø, og det er takket være ham, Sunøy-buksen nu er på markedet. Ole var farfar til Carsten, som sammen med Margit har skabt Sunøy.


Inspireret af naturen. Designet til byen
Sunøy-buksen er skabt til folk, der har brug for at kunne tilpasse sig vejret i en fart. Eksempelvis dig, der godt kan lide at færdes i naturen. Men også dig, der arbejder på kontor og har brug for at føle dig varm og samtidigt smart klædt på. Både undervejs i kulden og når du kommer frem til varmen indendørs.

Derfor har vi skabt disse trendy og praktiske overtræksbukser, der er til at tage udenpå dine normale bukser og som nemt kan tages af igen. Så kan du det ene øjeblik stå helt skarpt i dit fine tøj og det andet i et par varme bukser, der kan klare årstidernes udfordringer. Alt sammen takket være en tovejs lynlås i begge sider, som gør det muligt at skifte bukser uden at smide skoene.

Tradition og fornyelse
Vi er inspireret af vores historiske udgangspunkt i det nordlige Norge og præget af vores opvækst i København og i udlandet.
Vi ønsker at skabe et internationalt brand, der forener det praktiske med det smarte. Sunøy signalerer derfor både tradition og samtidig ønsket om at være praktisk, nutidig og anderledes.

Dansk design
Vores krav til buksen var, at den skulle være vind- og vandafvisende. Samtidig skulle den være smart og hurtig at få på og af. Derfor bliver der hverken gået på kompromis med design, kvalitet eller produktion.
Designet er udviklet af en dansk designer og bukserne bliver fremstillet i Europa, hvor vi nemmere kan styre kvaliteten.

Til ethvert formål
Sunøy-buksen er en varm, smart og praktisk overtræksbuks, der kan bruges til utallige formål: De lange gåture, cykelture, golf, stavgang, hundeluftning, på vej til og fra fitness/sport, en kølig sommeraften, udenpå festtøjet, en tur i skoven med familien, som gæst på havet, gåturen med barnevognen, udendørskoncerter, storbyferien med mange museums- og restaurantbesøg og meget mere.